danse
Fra hula kahiko til hula ʻauana: de to stilarter i forestillingen
Hvad adskiller den ældre hula fra den nyere, og hvorfor en enkelt aften bevæger sig mellem begge.
Reservér Pāʻina-luauet ↗To hula-traditioner
| Stil | Instrumenter | Karakter |
|---|---|---|
| Hula kahiko | Sang og traditionelle instrumenter | Komponeret før 1894; enkel og ærbødig |
| Hula ʻauana | Guitar, ʻukulele, kontrabas | Udviklet under vestlig indflydelse; friere i formen |
Hvad hula kahiko betyder
Hula kahiko omfatter danse komponeret før 1894, opført til recitation og traditionelle instrumenter frem for melodi — en stil, der i sin egen tradition nærer en ærbødighed for sine åndelige rødder.
Hvad hula ʻauana betyder
ʻAuana betyder omtrent "at vandre" eller "drive". Hula ʻauana er den form, der udviklede sig, da guitar, ʻukulele og kontrabas blev en del af hawaiiansk musik — en løsere, sangdrevet stil frem for en reciteret.
Hvorfor forestillingen bruger begge
Hulaen bygget op omkring dronning Liliʻuokalani ligger tættere på den ældre tradition; senere numre bevæger aftenen over i hula ʻauana, efterhånden som historien udvider sig til det bredere Stillehav.
Hvad hula egentlig gør
Hula dramatiserer ordene i en mele — en recitation eller sang — i dans: håndbevægelser kan repræsentere noget så enkelt som en bølge eller et træ i vinden, side om side med mere abstrakte idéer.
Ildkniv, derimod
Finalens ildknivdans er igen en separat tradition, en samoansk form, der blev en del af luāu-sceneforestillingen snarere end en stil inden for hula selv.
Hold øje med forskellen
Hvis du selv vil fange skiftet, så lyt efter instrumenterne: sang og percussion markerer den ældre hula, guitar og ʻukulele markerer den nyere, og begge når frem, før ilden lukker natten.